Fortsæt til hovedindholdet
Præster med særlige opgaver
Hospicepræsten

Hospicepræsten

Folkekirken har 18 hospicepræster tilknyttet landets hospicer.

Præsterne holder gudstjeneste og tilbyder fortrolige samtaler med patienter og pårørende, som har lyst til at tale med en præst.

Samtalerne kan handle om alt. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert at tale med præsten om. Du behøver ikke at være troende for at tale med præsten, samtalerne kan handle om troen men behøver det ikke. 

Find en hospicepræst

Find en hospicepræst i din region.

Se video fra et hospice

Hør hospicepatienten Frank Henriksen fortælle, hvorfor det giver mening for ham at tale med hospicepræsten og deltage i gudstjenesten, selv om han tidligere har meldt sig ud af folkekirken.

Få også indblik i hospicepræstens arbejde og den forskel det gør for patienter, pårørende og personalet på stedet.

 

Folkekirken har 18 hospicepræster tilknyttet hospicer rundt omkring i landet. De holder gudstjenester og tilbyder fortrolige samtaler til patienter, pårørende og personale. Se her hvad du kan bruge hospicepræsten til.

Spørgsmål ved livets afslutning

Når man står ved livets afslutning, opstår der ofte en række eksistentielle spørgsmål. Mange taler med hospicepræsten om deres forestillinger om livet efter døden, om livets mening, om tro og angst. 

Mange er også bekymrede for hvordan deres sygdom og død påvirker deres nærmeste. Familierelationer, skyld og afmagt fylder også for mange patienter.

Mange patienter oplever, at det er en lettelse at vende spørgsmål og overvejelser med en udenforstående, der hverken er pårørende eller en del af behandlersystemet.

Ritualer kan lette

Hospicepræsterne holder også gudstjenester for patienter, personale og pårørende.

Her bliver kirkens ritualer og religiøse sprog i salmer, bønner, dåb og nadver ofte en støtte i en situation, hvor hverdagssproget ikke rækker.

Uanset om du er troende eller ej, kan det opleves som en lettelse at deltage i ritualerne, fordi der bliver sat sat ord og handling på svære følelser.  

Du er også altid velkommen til spørge hospicepræsten om han eller hun vil bede sammen med dig eller for dig.