Fortsæt til hovedindholdet
Materialer til medarbejdere
Sorg

Sammen om sorgen

Hvordan kan I lokalt sætte fokus på folkekirkens tilbud for mennesker i sorg og deres pårørende? Gå på opdagelse her på siden og bliv inspireret.

Til kampagnen 'Sammen om Sorgen', som folkekirken.dk og stifterne står bag, er der udviklet en grafisk linje med grafiske materialer til fri afbenyttelse. De bølgende grønne farver symboliserer sorgens landskab, der svinger i styrke og intensitet.

I marts 2023 sætter folkekirken fokus på sorg. Det sker med ny sorgside 'Sammen om sorgen', ny landsdækkende sorggruppeoversigt, artikler, film og kampagner på sociale medier.

Formålet er at øge kendskabet til folkekirkens mange tilbud til mennesker i sorg. Og det er en oplagt mulighed for lokalt at få sat fokus på kirkens sorggrupper, muligheden for at tale med den lokale præst, og andre initiativer til den, der er i sorg eller pårørende til mennesker i sorg.

Sådan kan du bruge materialerne

Her på siden finder du gode råd og idéer til, hvordan I lokalt kan anvende materialet om sorg. Måske I har en facebook- eller Instagram-profil, der trænger til lidt nyt indhold? En hjemmeside? Eller et kirkeblad med plads til et indlæg, der sætter spot på sorg? 

Uanset, hvordan I kommunikerer til folk i sognet finder du her på siden tips og vejledninger til kirkens kommunikation om lokale sorginitiativer.

Vi håber, at dit sogn får glæde af materialet.


Er din kirkes sorggrupper på folkekirkens landsdækkende sorggruppeoversigt? 
Opret sorggruppen her