Fortsæt til hovedindholdet
Trosbekendelse
Gud Fader

Gud Fader

Vi tror på Gud Fader, 
den Almægtige,
himlens og jordens skaber

At kalde Gud for fader er udtryk for en tro på, at Gud har omsorg for mennesket, ligesom en god far har omsorg for sit barn.

Kristendommen forkynder altså ikke en fjern Gud, som har trukket sig tilbage efter at have skabt alting for længe siden men en Gud, som er nær. 

Himlens og jordens skaber

Himlen og jorden er en anden måde at sige alt på. I Bibelens første kapitler (1. Mosebog 1 og 2) læser vi om Gud, som skaber alt i himlen og på jorden.

I Det Nye Testamente fortæller Jesus om Gud, som en omsorgsfuld far. 

Skabelsestroen afspejler et kristent verdensbillede og menneskesyn. Kristen tro er troen på, at mennesket og verden er Guds skaberværk. Gud har skabt naturen som en gave, mennesket har fået lov at bruge og fået ansvar for at værne om.